Dampspærren er den plastfolie, der sidder mellem isoleringen og den indvendige beklædning på loftet. Den er nok den mest oversete bygningsdel i et dansk hus — og samtidig den, hvor en enkelt fejl giver den dyreste skade.
Her er, hvad den gør, hvorfor den svigter, og hvordan du selv kan se, om din virker.
Den holder ikke på varmen. Den holder på fugten
Det er den vigtigste misforståelse. Dampspærren isolerer ikke. Isoleringen isolerer.
Det, dampspærren gør, er at forhindre den fugtige indeluft i at trænge op i isoleringen. En almindelig familie afgiver ganske betydelige mængder vanddamp i løbet af et døgn — fra madlavning, bad, tøjtørring og vejrtrækning. Varm luft kan bære meget mere fugt end kold luft. Når den varme, fugtige indeluft stiger op og møder den kolde del af konstruktionen, kondenserer fugten.
Den kondens har ingen steder at gøre af sig. Den bliver siddende i isoleringen, som mister sin virkning, når den er våd, og den bliver siddende på træværket, hvor den giver skimmel og på sigt råd.
Derfor er rækkefølgen altid: dampspærre på den varme side, isolering udenfor, og ventilation over isoleringen, så det, der alligevel slipper igennem, kan komme væk.
De fem steder, den lækker
En dampspærre er sjældent utæt i selve folien. Den er utæt i samlingerne og gennemføringerne. Fem steder går igen:
- Overlæg mellem baner, der ikke er tapet med den rigtige tape. Almindelig gaffatape slipper efter nogle år.
- Rundt om spot i loftet. Hvert eneste indbygget spot er et hul. Med tolv spots i et loft har du tolv huller.
- Ved loftlemmen. Den er ofte utæt hele vejen rundt og sjældent isoleret ovenpå.
- Ved gennemføringer til aftræk, ventilation, antennekabler og el.
- Langs ydervæggens tilslutning, hvor folien skal føres ned og klemmes — ikke bare stoppes ved kanten.
Hertil kommer den klassiker, som er svær at rette bagefter: nogen har hængt noget op i loftet og skudt et søm gennem folien.
Sådan tjekker du dit eget loft
Du behøver ikke måleudstyr for at få en fornemmelse. Vælg en kold, tør vinterdag og gå op på loftet med en lygte.
Kig efter mørke felter i isoleringens overflade. Fugt trækker støv til sig, så et utæt sted tegner sig ofte som en mørk stribe eller ring, typisk lige omkring en gennemføring.
Mærk på undersiden af undertaget. Er der rimfrost eller vanddråber på indersiden en frostmorgen, kommer der fugt op, som ikke kan slippe væk.
Se på træværket. Sorte pletter på spær og lægter langs tagfoden er skimmel, og skimmel dér skyldes næsten altid fugt indefra, ikke regn udefra.
Tjek ventilationen ved tagfoden. Er isoleringen skubbet helt ud i tagfoden, så luften ikke kan komme ind, får konstruktionen ikke tørret ud. Der skal være en fri luftspalte.
Hvornår er det dampspærren — og hvornår er det undertaget?
Det er her, mange gør-det-selv-projekter går galt. Symptomerne ligner hinanden: fugt på loftet, vandpletter langs spærene, fygesne efter en snestorm.
Tommelfingerreglen er, at fugt indefra fordeler sig jævnt og sætter sig, hvor konstruktionen er koldest — typisk langs ydervægge og ved gennemføringer. Vand udefra kommer punktvis og følger tyngdekraften nedad fra ét sted.
Og så er der aldersfaktoren. Undertagsdugen på huse fra 1970’erne og 1980’erne kan være nedbrudt efter 20 til 30 år, selv om taget udefra ser upåklageligt ud. Det er præcis den type hus, hvor folk får fygesne på loftet og vandpletter langs spærene og går i gang med at tætne dampspærren — mens problemet sad et lag længere ude.
Priserne siger noget om, hvorfor det er værd at få afklaret først: diffusionsåben banevare ligger på 200 til 350 kr. pr. m² inklusive montering med en levetid på 10 til 30 år, mens et fast undertag ligger på 350 til 700 kr. pr. m² og holder 40 år og mere. Forskellen på de to typer, og hvordan du selv vurderer tilstanden, er gennemgået på roofing.dk’s side om undertag.
Den vigtigste detalje, hvis du efterisolerer
Overvejer du at lægge mere isolering på loftet — og det er en af de billigste energiforbedringer, der findes — så husk dette: mere isolering gør den kolde side koldere.
Konstruktionen bliver altså mere følsom over for en utæt dampspærre, ikke mindre. Et loft, der har klaret sig med 100 mm isolering og en mangelfuld dampspærre i tredive år, kan begynde at give problemer, når der lægges 300 mm på.
Så tætn dampspærren først, isolér bagefter. Ikke omvendt.