Når den længe ventede endelig er kommet, er det nødvendigt med en barnevogn. Det er vigtigt, at du kan gå ture og få bevægelse i din hverdag, men tage din baby med dig. I barnevognen vil din baby på længere sigt tilbringe mange timer, og derfor er det afgørende, at du finder den helt rigtige. Selvom design kan have betydning er komfort i højsædet, og så skal din barnevogn eller kombivogn naturligvis tjene nogle praktiske formål.
Mange timer i barnevognen
Når man er på barsel opholder man sig utroligt meget indenfor de samme 4 vægge i sit hjem. Udover at babyen kan have lettere ved at falde i søvn, hvis man går en tur med den i barnevogn, åbner det op for muligheder for, at man selv kan få noget frisk luft og komme ud af hjemmet.
Mange babyer og små børn falder lettest i søvn, hvis de vugges, og netop derfor udnytter mange forældre muligheden til at få den lille til at falde til ro på denne måde.
Hvilken type skal man vælge?
Udvalget af barnevogne bliver hele tiden større og større. Der er nogle ting, der er smart at sætte sig ind i, før man køber den endeligt. Skal dit barn kunne tage lure i haven i mange år fremad bør det være en større model. Hvis du derimod bor i byen og går ture på smalle fortove eller skal kunne have den med i bybusser, tog eller metro, kan det være smart at vælge en mindre barnevogn, som tilmed er let i vægt. Hvis du har en bil og ønsker at kunne tage din barnevogn med i bagagerummet, skal du undersøge, om den kan være der. Udover disse overvejelser skal man selvfølgelig tænke over kvalitet, materialer og sikkerhed ved købet.
Hvis du går op i selve designet, er der mange forskellige varianter at vælge i mellem. Udover kvalitet og materialer kan du vælge i mellem mange forskellige farver.
Kom godt fra start
Der er mange småting man ikke nødvendigvis overvejer ved køb af en barnevogn, men som kan være fordelagtige at have taget stilling til. Der fås blandt andet forskellige hjul, som har hver deres fordele og ulemper. Der findes hovedsagligt to forskellige typer. Punkterfrie hjul kan, som navnet antyder, ikke punktere, hvilket for mange er en fordel. Dog er der ikke den samme affjedring i, hvilket kan vise sig at være en ulempe for barnets søvn. Hjul med luft i har bedre affjedring, men kan til gengæld godt punktere.
Med det danske vejr kan det være en god idé at købe et regnslag, når skyerne pludselig trækker sig sammen. Når barnet er vokset lidt og kan bevæge sig og sidde op, kan en barnevognssele være en vigtig overvejelse i forhold til sikkerheden. Er du kaffedrikker kan en kaffeholder være ideel. Derudover er en opbevaringstaske en smart ting at have til barnevognsturene, da man skal have mange ting med, når man er afsted med en lille baby.
