Ulvemåne, ormemåne, jordbærmåne. Navnene på årets tolv fuldmåner dukker op i nyhedsartikler hver måned, som om de var gammel nordisk visdom. De er noget andet og mere interessant end det.
De fleste af navnene kommer fra nordamerikanske landbrugsalmanakker, der samlede dem fra oprindelige folk i det nordøstlige USA — især algonkin-sprogene. De blev trykt i Maine Farmers’ Almanac fra 1930’erne, og derfra spredte de sig til hele den engelsksprogede verden og videre til dansk.
Det betyder ikke, at de er opfundne. Det betyder, at de beskriver et bestemt sted og en bestemt tid: skovene i det nordøstlige Nordamerika i et førindustrielt landbrugssamfund. Nogle af dem passer overraskende godt på danske forhold. Andre — som størmånen — passer slet ikke.
Det korte svar
De tolv fuldmåner har hver sit traditionelle navn: ulvemåne i januar, snemåne i februar, ormemåne i marts, rosenmåne i april, blomstermåne i maj, jordbærmåne i juni, bukkemåne i juli, størmåne i august, høstmåne i september, jægermåne i oktober, bævermåne i november og koldmåne i december. Navnene stammer fra nordamerikanske landbrugsalmanakker, der samlede dem fra oprindelige folk.
Årets tolv fuldmåner
For hver måned står det engelske navn, forklaringen på det — og den læsning, traditionen lægger oven på. De to sidste er holdt adskilt, fordi de kommer fra hver sin verden.
Januar: Ulvemåne (Wolf Moon)
Årets første fuldmåne. Navnet knyttes traditionelt til, at ulve hørtes tydeligere i januar — man antog, at de hylede af sult. Nyere forskning peger på, at ulve faktisk hyler mest i parringstiden, som ligger netop dér, og at det handler mere om kommunikation end om nød.
I traditionen: I traditionen læses ulvemånen som årets første status: det, man tog med sig fra året før, og som man nu skal beslutte, om man vil blive ved med at bære.
Februar: Snemåne (Snow Moon)
Februar er den snerigeste måned på de nordlige breddegrader, og navnet er så bogstaveligt, det kan blive. Nogle kilder kalder den også sultemånen, fordi jagten var vanskelig og forrådet ved at være tømt.
I traditionen: Læses som den fase, hvor der ikke sker noget udad, og hvor arbejdet består i at holde ud. Ikke en populær tydning, men en genkendelig en.
Marts: Ormemåne (Worm Moon)
Navnet henviser til, at regnormene kommer op, når jorden tør — det klassiske tegn på, at foråret er på vej. En anden forklaring peger på larverne, der kom frem under træbarken. Begge handler om det samme: liv, der kommer op af noget, der har ligget stille.
I traditionen: Traditionens tal for begyndelse. Det, der har ligget under overfladen hele vinteren, bliver synligt — og det gælder også det, man ikke havde regnet med.
April: Rosenmåne (Pink Moon)
Ikke fordi månen er lyserød. Navnet kommer af phlox subulata, en lyserød markblomst der blomstrer tidligt i Nordamerika. På dansk bruges både rosenmåne og lyserød måne, og ingen af dem er særlig præcise oversættelser.
I traditionen: Læses som den fase, hvor noget for første gang bliver smukt frem for bare nødvendigt. Traditionen forbinder den med at turde ville noget for sin egen skyld.
Maj: Blomstermåne (Flower Moon)
Maj er den måned, hvor alting blomstrer på én gang, og navnet er brugt næsten uændret i hele Europa. Nogle steder kaldes den mælkemånen, fordi køerne kom på græs.
I traditionen: Overflodens måne. Traditionen advarer mildt: det er også den fase, hvor man siger ja til for meget, fordi alt ser muligt ud.
Juni: Jordbærmåne (Strawberry Moon)
Den korte jordbærsæson faldt i juni, og fuldmånen markerede, at det var tid at høste. Det er værd at nævne, at navnet handler om høsten og ikke om månens farve — men fordi juni-fuldmånen står lavt på himlen, ser den ofte gulligrød ud, og de to ting bliver ofte blandet sammen.
I traditionen: Årets lyseste tid og traditionens punkt for at nyde noget, mens det er der. Jordbærsæsonen er også et ganske godt billede på, hvor kort et vindue kan være.
Juli: Bukkemåne (Buck Moon)
Hjortebukkene sætter nyt gehør i juli, og navnet henviser til det. Andre kilder kalder den tordenmånen efter sommerens tordenvejr.
I traditionen: Læses som vækst, der er synlig. Noget, du har arbejdet på, er nået dertil, hvor andre kan se det — med den udsathed, det giver.
August: Størmåne (Sturgeon Moon)
Støren var lettest at fange i De Store Søer i august, og det er derfra, navnet kommer. Det er nok det mest fremmede af navnene på dansk, og nogle kalendere bruger i stedet kornmåne.
I traditionen: Traditionens punkt for at samle op frem for at sætte i gang. Det, der ikke er nået i løbet af sommeren, kommer ikke i år.
September: Høstmåne (Harvest Moon)
Det ældste og mest brugte af alle månenavnene, og det eneste med en reel astronomisk grund. Omkring efterårsjævndøgn står månen op med kun cirka en halv times forsinkelse fra dag til dag — normalt er det næsten en time. Resultatet er flere aftener i træk med lys nok til at høste efter solnedgang.
I traditionen: Læses som afregningens måne: det, du har sået, er det, du får. En hård tydning og en ærlig en.
Oktober: Jægermåne (Hunter’s Moon)
Fuldmånen efter høstmånen. Markerne var ryddet, dyrene var fede før vinteren, og månen gav lys nok til at jage om aftenen. Nogle steder kaldes den blodmåne — men det har intet med måneformørkelser at gøre.
I traditionen: Traditionens fase for at sikre sig. Hvad har du brug for, for at komme igennem det, der kommer?
November: Bævermåne (Beaver Moon)
Bæverne bygger deres dæmninger færdige i november, og fælderne blev sat, mens pelsen var bedst. Navnet dækker altså både dyrets arbejde og menneskets.
I traditionen: Læses som den fase, hvor man gør klar. Ikke bygger nyt — sikrer det, der er.
December: Koldmåne (Cold Moon)
Årets sidste og længste nætter. Nogle kilder kalder den den lange nats måne, fordi december-fuldmånen står højt på himlen og er fremme i mange timer.
I traditionen: Traditionens afslutning. Det, der ikke blev færdigt i år, skal enten lægges fra sig eller tages med — og der er ikke en tredje mulighed.
Månekalenderen
Hvor er månen lige nu — og hvornår er det fuldmåne?
Kalenderen regner selv månefaserne ud efter astronomiske formler og viser dem i dansk tid. Den bliver aldrig forældet, og den viser altid indeværende og næste år.
Tidspunkterne er beregnet efter Meeus’ algoritmer og vist i dansk tid med sommertid. De rammer typisk inden for et minut af de officielle tabeller. Månefaser er astronomi; det, du læser ind i dem, er noget andet — og det er helt i orden, så længe de to ting holdes adskilt.
Hvad hed fuldmånerne i Danmark?
Det korte svar er, at de ikke havde navne på samme måde. Den danske tradition knyttede sig til helligdage og mærkedage frem for til månefaser — man regnede efter Kyndelmisse, Valborgsaften, Mikkelsdag og Mortensdag.
Der findes til gengæld gamle danske betegnelser for selve faserne: ny, tilvoksende, fuld og næ. Udtrykket "en gang i ny og næ" kommer derfra — noget, der kun sker et par gange om måneden. Hele gennemgangen af ny og næ ligger her.
Der findes også spor af månenavne i de gamle månedsnavne, som blev brugt før de latinske: blidemåned (februar), tormåned (marts), vårmåned (april), skærsommer (juni), høstmåned (august), fiskemåned (september), slagtemåned (november) og julemåned (december). De handler om årstiden, ikke om månen — men det er samme logik, og de er tættere på danske forhold end ulvemånen er.
Hvorfor navnene ikke altid passer med kalendermåneden
Her er en detalje, de fleste kalendere springer over: navnene hørte oprindeligt til lunationer, ikke til kalendermåneder. Man talte fuldmåner fra vintersolhverv, og navnet fulgte fuldmånen — ikke datoen.
Det giver et problem, når en kalendermåned indeholder to fuldmåner, eller når en måned slipper for en. Høstmånen er det tydeligste eksempel: den er defineret som fuldmånen nærmest efterårsjævndøgn, og den falder derfor nogle år i oktober frem for i september. Så bliver oktober høstmåne, og jægermånen skubbes til november.
De fleste danske kalendere — også den her på siden — forenkler ved at give hver kalendermåned sit faste navn. Det er den udgave, folk kender, og den er praktisk. Men den er en forenkling, og det er værd at vide, hvis du støder på en anden fordeling og bliver i tvivl om, hvem der har ret.
Og hvad med den overtallige fuldmåne?
Falder der to fuldmåner i samme kalendermåned, kaldes den anden en blå måne, og den har ikke noget månenavn. Læs om blå måne — og om hvorfor begrebet betyder to forskellige ting.
Navne, der ikke er månenavne
Tre begreber bliver ofte blandet ind i listen, og de hører ikke til:
- Supermåne handler om afstand til Jorden, ikke om måneden. Enhver af de tolv kan være en supermåne.
- Blodmåne er en total måneformørkelse, hvor månen bliver kobberrød. Det kan ske på hvilken som helst fuldmåne, hvor geometrien passer.
- Blå måne er den anden fuldmåne i samme kalendermåned og har intet med farve at gøre.
Falder flere af dem sammen, får man overskrifter som "super blå blodmåne" — tre uafhængige forhold plus månedens navn. Det er sjældent, og det er derfor det bliver til en nyhed.
Fuldmånerne i 2026 og deres navne
I 2026 er der 13 fuldmåner. Kalenderen ovenfor viser dem alle med navn, præcist tidspunkt i dansk tid og markering af supermåner og blå måner. Se også hovedsiden om fuldmåne, hvor der er nedtælling til den næste.
Tre spørgsmål, hvis du vil følge årets tolv måner
- Hvilket af de tolv navne beskriver bedst den periode, du er i lige nu?
- Hvad ville du kalde denne måneds fuldmåne, hvis du selv gav den navn efter dit eget år?
- Er der noget, der har ligget under overfladen siden sidste vinter, som er ved at komme op?
Gå videre
Ofte stillede spørgsmål
Hvad hedder årets tolv fuldmåner?
Ulvemåne (januar), snemåne (februar), ormemåne (marts), rosenmåne (april), blomstermåne (maj), jordbærmåne (juni), bukkemåne (juli), størmåne (august), høstmåne (september), jægermåne (oktober), bævermåne (november) og koldmåne (december).
Hvor kommer månenavnene fra?
Fra nordamerikanske landbrugsalmanakker, som samlede dem fra oprindelige folk i det nordøstlige USA — især algonkin-sprogene. De blev trykt i Maine Farmers' Almanac fra 1930'erne og spredte sig derfra.
Er jordbærmånen lyserød?
Nej. Navnet handler om jordbærhøsten i juni, ikke om farven. Fordi juni-fuldmånen står lavt på himlen, ser den dog ofte gulligrød ud, og de to ting bliver ofte blandet sammen.
Hvorfor hedder september-fuldmånen høstmåne?
Det er det eneste månenavn med en reel astronomisk grund. Omkring efterårsjævndøgn står månen op med kun en halv times forsinkelse fra dag til dag i stedet for næsten en time, og det gav flere aftener i træk med lys nok til at høste efter solnedgang.
Havde man månenavne i Danmark?
Ikke på samme måde. Den danske tradition regnede efter helligdage som Kyndelmisse og Mortensdag. Til gengæld findes de gamle betegnelser for faserne: ny, tilvoksende, fuld og næ — som vendingen "en gang i ny og næ" kommer fra.
Kan høstmånen falde i oktober?
Ja. Høstmånen er defineret som fuldmånen nærmest efterårsjævndøgn, og den falder nogle år i oktober. Så skubbes jægermånen til november. De fleste kalendere forenkler ved at give hver kalendermåned sit faste navn.
Månefaserne på denne side er astronomi: tidspunkterne er beregnet efter Meeus' algoritmer og rammer normalt inden for et minut af de officielle tabeller. Det, mennesker gennem tiden har læst ind i månens rytme, er noget andet — en tradition, ikke en dokumenteret virkning. De to ting er holdt adskilt hele vejen igennem, og hvor der findes forskning, står der, hvad den viser. Har du det svært, så søg også hjælp hos din læge eller en psykolog.