Den Kloge Kone er reklamefinansieret, og alt indhold på hjemmesiden skal betragtes som reklame.

Her er de største modetrends inden for briller lige nu

Brillemode

Betalt indhold

Moden ændrer sig hele tiden, og det gælder også, når det kommer til briller. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at du skal føle dig tvunget til at skifte briller hvert år. Skal du alligevel skifte briller, er det dog oplagt at se nærmere på de seneste modetrends.

Gennemsigtige stel

I løbet af de seneste år er de gennemsigtige stel i lyse nuancer vundet frem. Det er en trend, som både mænd og kvinder har taget til sig, men særligt mænd har vist sig at være glade for den. Desuden er det også en trend, der ikke blot har ramt briller, men også solbriller.

Det gennemsigtige stel har også den fordel, at det passer til de fleste ansigtsformer og hudtoner. Derfor er der også en god chance for, at det vil tage sig godt ud på dig. Stellet udmærker sig især ved at være tidløst, men også ved at give et både trendy og raffineret look.

Retro briller

Selvom rigtig mange har kastet deres kærlighed over de gennemsigtige stel, er det ikke tilfældet for alle. Tværtimod er der andre, der har valgt at gå den modsatte vej. I løbet af 2022 og 2023 er det blevet meget moderne med stel, der er inspireret af 1970’erne.

Det betyder, at der er dukket mange markante brillestel op på markedet, hvoraf mange af dem er med dobbeltbro. Selvfølgelig er det ikke noget for alle, men det ændrer ikke på, at det hitter for tiden. Hvis du ikke er bange for at iføre dig et par markante og iøjnefaldende briller, er dette måske noget for dig.

Klassisk skildpaddemønster

Det klassiske skildpaddemønster er en trend, der kommer og går. Den har været fremme ad flere omgange, og nu hitter den igen. Den primære årsag til dette er, at det er et både universelt og klassisk mønster, der kan bæres af både mænd og kvinder.

Leder du efter nye og moderne briller, er det derfor oplagt at overveje, om de skal være med et klassisk skildpaddemønster. Som det er tilfældet for andre trends, er det ikke noget for alle, men mange er vilde med det. Om det også er tilfældet for dig er naturligvis en personlig vurdering.

Vælg altid briller ud fra personlige præferencer

Som angivet i starten af denne artikel, er der altid forandring i moden. Uanset hvor meget du prøver, er det derfor nærmest umuligt at holde trit med den. Netop derfor anbefales det selvfølgelig at fokusere på egne præferencer, når du skal købe briller.

Sandsynligvis skal du bruge disse briller de næste mange år, og derfor nytter det ikke at basere dit valg på en trend. Det skader ikke at lade sig inspirere af dem, men det er vigtigt ikke at lade sig diktere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *