Det er normalt at have lavt selvværd og dårlig selvtillid – specielt i de unge år. Det kan have stor indflydelse på ens generelle hverdag, og det er derfor vigtigt, at man får vendt de negative tanker til positive tanker.
Tal godt om dig selv, til dig selv
Du er din egen største kritiker. Du ser dig selv i spejlet mange gange om dagen, og påpeger garanteret ofte det, du selv vil mene, er dine fejl. For at få et bedre selvværd og en bedre selvtillid, er det vigtigt at du lærer at snakke pænt om dig selv og din krop. Alle har noget de er utilfredse med, og dette er helt naturligt – dog må det ikke tage overhånd, og de dårlige ting må ikke overskygge de mange gode. For at bryde dette mønster, kan du hver gang du kigger dig selv i spejlet nævne en ting, du er glad for ved dig selv. Du kan også gøre det, at du hver gang nævner en ting, du ikke kan lide ved dig selv også nævner en ting, du elsker ved dig selv. Styrk dit selvværd og læs mere om det.
Hav de rigtige mennesker omkring dig
For at du kan føle dig som den bedste udgave af dig selv, er det vigtigt, at du omringer dig med mennesker, der også synes, at du er perfekt som du er og den bedste version af dig selv. Er du konstant omringet af negative mennesker, der påpeger dine fejl og mangler, i stedet for at påpege de mange gode kvaliteter du indebærer, vil dette automatisk forringe dit selvværd. Selvom vi mennesker kan have svært ved at indrømme det, har vi ofte brug for validering fra andre. Alle behøver ikke elske dig, men det er vigtigt at du har mennesker, der er med dig, og ikke mod dig, omkring dig.
Mærk efter – hvad føles rigtigt for dig?
For at du kan føle dig tilpas i din krop, dit sind og den du er, er det vigtigt, at du mærker efter, hvad du godt kan lide og ikke kan lide. Kan du ikke lide at gå i stramme jeans? Så find et par lækre bomuldsbukser, som du synes sidder præcis som de skal. Det er aldrig en negativ ting at gå imod strømmen eller udfordre normen. Derfor skal du altid gøre hvad der føles godt for dig, og kun dig.
Du kan læse mere om selvværd på https://da.wikipedia.org/wiki/Selvværd
